Fysik og Nanoteknologi er en kandidatuddannelse med fokus på fysik som grundlag for moderne teknologi. Gabet mellem videnskabelig forskning og teknologiske gennembrud bliver stadig smallere, og i felter som nanoteknologi er der et voksende behov for ingeniører med kundskaber inden for såvel videnskabelige forskningsmetoder som moderne udviklings- og fabrikationsteknikker. Uddannelsen dækker avancerede og teknologisk relevante teoretiske og eksperimentelle metoder inden for moderne fysik. Anvendelserne dækker bl.a. udvikling af nanostrukturerede materialer med skræddersyede elektriske, magnetiske, optiske, mekaniske og kemiske egenskaber; fabrikation og integration af nano- og mikrokomponenter; modellering af komplekse biologiske systemer samt optisk kommunikation og datalagring.

Karrieremuligheder
Ingeniører i Fysik og Nanoteknologi finder primært arbejde inden for forskning og udvikling i private og offentlige virksomheder. Da avanceret fysik finder anvendelse inden for et bredt spektrum af områder, er der også tale om en stor variation i arbejdsmulighederne. For yderligere information kontakt kandidatstudielederen.

Fagområder
Uddannelsen dækker fire emneområder: 

Fysik på atomart niveau (atomic-scale physics)
Området har fokus på at designe og forstå materialer ud fra en kvantemekanisk beskrivelse af atomerne. Emneområdet dækker eksperimentelle og teoretiske metoder til at undersøge og ændre de strukturelle, elektriske, magnetiske, mekaniske og kemiske egenskaber af atomare systemer. Emnerne dækker bl.a. elektroniske kvantekomponenter, molekylær elektronik, spintronics, overflade- og nanopartikelreaktivitet, brændselsceller og brintlagring, elektronstrukturteori og atomistiske simuleringsmetoder.

Nanosystems Engineering
Fokuserer på design og fremstilling af nano- og mikrosystemer til brug i forskning og industri. De studerende bliver undervist i de mest moderne nano- og mikrofabrikationsteknikker, derunder teori, simulering og fremstilling i DANCHIPs rentrumsfacilitet på DTU. De fremstillede komponenter karakteriseres i de moderne laboratoriefaciliteter på MIC og COM. Emnerne dækker bl.a. sensorer, aktuatorer, sensorsystemer og –netværk, håndtering og detektion af biologiske systemer på mikroskala, fluid dynamik på nano- og mikroskala, nanofotonik, nanoelektronik, nanomanipulation og nano/mikrofabrikation. 

Optik og Fotonik
Har fokus på forståelse af lysudbredelse og vekselvirkning mellem lys og stof samt disses anvendelse til design og fremstilling af fotoniske komponenter og systemer. Anvendelserne falder inden for optisk kommunikation, nanofotoniske komponenter, sensorer og biomedicin. Området inkluderer teori, simulering, fremstilling og karakterisering. Emnerne dækker bl.a. lasere, mikrostrukturerede fibre, fotoniske krystaller, kvantefotonik, terahertzstråling, biologiske sensorer og højhastigheds datatransmission. 

Biofysik og komplekse systemer
Området fokuserer på forståelse og simulering af biologiske funktioner fra molekyler over celler til hele organismer. Derudover undersøges emner inden for fluid dynamik. Både eksperimentelle og teoretiske metoder anvendes, og emnerne dækker bl.a. instabiliteter i væskestrømning, fluid dynamik på mikro- og nanoskala, proteiners struktur og funktion, proteinnetværk, cellemekanik, bursting, synkronisering og bølgeudbredelse i levende systemer samt ikke-lineær dynamik og kaosteori. 

De studerende er ikke begrænset til at følge kurser inden for et af disse emneområder, men kan vælge at kombinere fag fra alle fire områder.
 

Specialisering i funktionelle nanostrukturer
Funktionelle nanostrukturer er en specialisering med speciel fokus på nanovidenskab og nanoteknologi, et forskningsområde hvor DTU står stærkt internationalt. 

Anbefalede studieforløb
Der er desuden mulighed for at følge anbefalede studieforløb inden for områderne: 

• Fysik på atomart niveau
• Nanosystems Engineering
• Optik og fotonik
• Biofysik og komplekse systemer

Den studerende skal have grundlæggende viden svarende til en bachelorgrad inden for områderne klassisk mekanik, termodynamik og statistisk fysik, elektromagnetisme og kvantemekanik. Kendskab til nanoteknologi og nanoscience er en fordel, men ikke et krav. 

Bachelorer i Fysik og Nanoteknologi på DTU er kvalificeret til optagelse på retningen. Bachelorer i Nanoteknologi fra Københavns Universitet eller Århus Universitet er ligeledes kvalificeret og optages under cand.scient.techn. ordningen. Alle andre skal vurderes individuelt af studielederen. 

Kandidatuddannelsen i Fysik og Nanoteknologi bliver udbudt i samarbejde mellem tre institutter på DTU: Institut for Fysik, MIC og COM. Der tilbydes også en specialisering i funktionelle nanostrukturer, der har fokus på nanovidenskab og nanoteknologi.   

Krav til uddannelsen
For at opnå kandidatgraden i Fysik og Nanoteknologi skal den studerende opfylde følgende krav:

• Have bestået min. 30 point inden for blokken af generelle retningskompetencer.
• Have bestået min. 30 point inden for blokken af teknologisk specialisering.
• Have lavet et kandidatspeciale på min. 30 point inden for kandidatretningens område.
• Have bestået et antal valgfrie kurser, der får den samlede pointsum erhvervet på kandidatuddannelsen op på 120 ECTS-point.

Cand.scient.techn.
Cand.scient.techn. studerende skal derudover have bestået mindst et af følgende kurser: 

Generelle retningskompetencer
De generelle retningskompetencer er delt op i tre grupper:

Et obligatorisk kursus som alle studerende på kandidatuddannelsen i Fysik og nanoteknologi skal bestå.

5 ECTS point skal opnås blandt de emne-relaterede projektkurser nedenfor:

De emne-relaterede projektkursers fokus er tværdisciplinære og varierer fra år til år. Kursernes præcise indhold aftales med en projektvejleder.   

Kurser under de generelle retningskompetencer, der ikke længere udbydes:

Teknologisk specialisering
Nedenstående liste dækker over kurserne inden for teknologisk specialisering:

Kurser under teknologisk specialisering, der ikke længere udbydes:

Kurser, der også optræder på listen over basiskurser, kan enten tælle som generelle retningskompetencer eller som teknologiske specialiseringskurser.

Desuden kan følgende kurser ved Københavns Universitet meritoverføres som teknologiske specialiseringskurser (se Collaboration with Copenhagen University for yderligere information):

• Unifying concepts in nanoscience: Size effects and self-assembly
• Supra-moleuclar and Maktro-molecular chemistry
• Biophysics of membranes
• Nanophysics
• Many-particle physics I
• Experimental x-ray Physics
• Networks in Biological
• Magnetism

Valgfrie kurser
Valgfrie kurser kan vælges blandt alle kurser på kandidatniveau, inkl. de teknologiske specialiseringskurser og de emne-relaterede projektkurser.

Kandidatspeciale
Der skal skrives et kandidatspeciale på mindst 30 og maks. 50 point. Emnet skal være inden for uddannelsens fagområde. Hvis kandidatspecialet ikke skrives på et af de tre deltagerinstitutter, skal emnet godkendes af kandidatstudielederen, før specialet påbegyndes. Kandidatspecialet og de valgfrie kurser skal tilsammen udgøre 60 point.

Funktionelle Nanostrukturer er en specialisering under fysik og nanoteknologiuddannelsen med et særligt fokus på nanovidenskab og nanoteknologi, der er et område, som DTU er særlig stærk på i et internationalt perspektiv.

Krav til uddannelsen
For at opnå specialiseringen i Funktionelle nanostrukturer skal den studerende opfylde følgende krav: 

Cand.scient.techn.
Cand.scient.techn. studerende skal derudover have bestået mindst et af følgende kurser:

Generelle retningskompetencer
De generelle retningskompetencer er opdelt i tre grupper:

Et obligatorisk kursus for alle studerende på specialiseringen i Funktionelle Nanostrukturer. Formålet med kurset er at introducere de studerende til emner der har relation til deres kommende karriere. Kurset er en fælles introduktion til relevante emner for forskningsingeniører: Immateriel ejendomsret (patenter), innovation etc. efterfulgt af et gruppeprojekt der bliver lavet i samarbejde med industrien, private eller offentlige forskningsinstitutioner.

5 ECTS point skal opnås blandt de emne-relaterede projektkurser nedenfor:

De emne-relaterede projektkursers fokus er tværdisciplinære og varierer fra år til år. Projekterne laves i grupper. 

15 point skal opnås blandt nedenstående basiskurser: 

Teknologisk specialisering

Kurser, der også optræder på listen over basiskurser, kan enten tælle som generelle retningskompetencer eller som teknologiske specialiseringskurser.    

Valgfrie kurser
Valgfrie kurser kan vælges blandt alle kurser på kandidatniveau, inkl. de teknologiske specialiseringskurser og de emne-relaterede projektkurser.

Kandidatspeciale
Der skal skrives et kandidatspeciale på min. 30 og max. 50 point. Kandidatstudielederen anbefaler, at belastningen er på min. 45 point. Emnet skal være inden for uddannelsens fagområde. Hvis kandidatspecialet ikke skrives på et af de tre deltagerinstitutter, skal emnet godkendes af kandidatstudielederen, før specialet påbegyndes. Kandidatspecialet og de valgfrie kurser skal tilsammen udgøre 60 point.

Kandidatstudieleder
Jakob Schiøtz
Institut for Fysik 
DTU, Bygning 307 
DK-2800 Kgs. Lyngby
Telefon: (+45) 4525 3228 
E-mail kandidatstudieleder@fysik.dtu.dk
www.fysik.dtu.dk